Historie | Ide | Organisation | FAQs | Beliggenhed | Kontakt

    Start > Om Carita Feliz > Historie
Startside
Om Carita Feliz
Nyheder
Aktiviteter
Arrangementer
Sponsorerede Klasser
Baggrund
Vær med!
Barrio Sonja

 

 

Historie
Carita Feliz i Granada blev grundlagt i marts 2001 af Peder Kolind. Han var netop flyttet til byen og oplevede, at mange børn var sultne og tiggede om mad. En dag bad han derfor spontant en dame der havde en lille madbod i byens park, om at give mad til nogle få børn; men inden aftenen var omme var 70 børn blevet bespist. Næste dag kom der dobbelt så mange boern. Det var ikke en praktisk måde at fortsætte på, så han spurgte en anden dame, der sad på en bænk i nærheden om hun kunne lave mad. Den følgende dag gik de sammen på markedet og købte potter og pander og ris og bønner.

På den grusvej hvor madlavningen foregik, stillede boernene op på rad og række med krus og tallerkener og inden ugen var omme havde 250 børn hørt om tilbuddet og faæt gratis mad.

Efter nogle måneder kom regntiden. Vand og mudder gjorde det umuligt at fortsætte som begyndt – det blev nødvendigt at bygge et ly. Resultatet blev Carita Feliz som siden er vokset til også at omfatte uddannelse, arbejde, sundhed og mange andre ting.

Peder Kolinds søn Andreas tilbragte over et år i Granada. Sammen har de kraftigt udvidet centret og dets aktiviteter.

At spise eller deltage i centrets aktiviteter er gratis. Carita Feliz har ingen tilknytning til hverken politiske eller religiøse organisationer.