|
Tilmelding
I februar 2004 var Carita Feliz lukket i to uger, hvor
centret blev frisket op og strategien for undervisningen
gennemgribende diskuteret. Andreas og Peder holdt
seminarer med lærerne for at få ideer til hvordan Carita
Feliz kunne forbedres, og resultatet var iøjnefaldende.
Den første serie fotos viser hvordan lærerne tilmelder
børnene til deres klasser. Hver lærer har ansvar for kun
at tilmelde børn der har evner og omstændigheder til at
kunne gennemføre undervisningen i 3 måneder. Hver elev
får derpå et kort med stregkode og en T-shirt (uniform).
Den anden serie fotos viser eleverne på deres første
skoledag. Atmosfæren var elektrisk da børnene blev givet
mulighed og midler til at lære – centret var pakket!
|