|
Om børnene
Mere end 1500 børn er registreret i Carita Feliz, og
omkring 1000 børn bruger centret til daglig.
Størstedelen af børnene som kommer til Carita Feliz
lever under vanskelige kår i nærliggende områder. Vi ved
dog fra samtaler med børnene at de ikke føler sig
fattige, og derfor bliver de heller ikke behandlet /
betragtet som fattige.
Hver 3. måned bliver børnene indregistreret i nye
klasser, og vi benytter denne lejlighed til at samle
oplysninger om hvordan børnene bor, hvad deres behov er,
og hvordan vi bedst kan hjælpe dem. Disse data har givet
følgende information om børnene:
Profil af børnene
Aldersrækkevidden af børnene i Carita Feliz er stor fra
1–23 år. Derfor er aktiviteterne målrettede; således er
der f.eks. børnehave og børnedans for små børn, og
computerlære og aerobics for unge mennesker. 80 % af
børnene er mellem 8–16 år, og den hyppigste alder er 13.
Der er flere piger der er interesserede i aktiviteterne
i Carita Feliz. Det faktum at 60% af børnene er piger
kan forklares ved at unge mænd skal finde job, piger
modnes hurtigere end drenge, og mere spekulativt, at
unge kvinder er mere ivrige for at ændre deres situation
end unge mænd. Det er sikkert at unge piger på 14 – 19
år er meget klar over farerne ved at starte en familie
for tidlig eller vælge den gale partner.
Bolig og familie
Der er ingen hjemløse børn i Carita Feliz. Der er
faktisk kun omkring 150 hjemløse i hele Granada (130.000
indbyggere). De fleste af børnene (85%) bor indenfor 1km
fra centret. Af de resterende 15% bor 5% mere end 2km
fra centret. De hyppigste områder er Calle San Juan del
Sur (40%), Santa Rosa (25%), La Sabaneta (10%) og
Cuiscoma (10%).
De fleste af børnene bor i stabile familier med enten
begge deres forældre (50%), eller kun deres mor (31%).
De resterende 19% bor med andre slægtninge eller er
gift, hvilket ikke er sjældent for unge i tyverne. Dette
er forskelligt fra mange andre børnecentre: VORE
MEDLEMMER ER IKKE HJEMLØSE. De er heller ikke
forældreløse eller narkotikabrugere.
Boligforhold
Adspurgt hvor mange personer der bor hjemme siger mere
end halvdelen af børnene 5–6. Dette kan omfatte fætre,
kusiner og onkler såvel som direkte familie i flere
generationer. Forbavsende nok har 21% af børnene mere
end 8 personer i hjemmet. Det er ikke underligt at
lavindkomstfamilier har svært ved at forsørge store
husstande.
Modsat gængs opfattelse har de fleste børn adgang til
offentlige værker. Alle børn har lys og vand, og
forbløffende nok har 93% et TV hjemme. Andre 83% har
radio. Dette er muligt idet mange familier ’låner’
elektricitet direkte fra de ovenliggende kabler. Det er
ikke sjældent man ser to ledninger med et bøjet søm i
enden kastet over den positive og negative ledning og så
ført direkte ind i TV eller til elpæren. Dog har nogle
elmåler og betaler efter forbrug.
Skole
Modsat det lokale gennemsnit på 50 %, går 90 % af
børnene der bruger Carita Feliz også i skole. For de
fleste børn yder centret derfor fritidsaktiviteter i
stedet for skole på fuld tid. Undtagelsen er de børn som
ikke har råd til at gå i skole, og som derfor benytter
sig af de boglige klasser i centret.
De fleste børn er tilmeldt en af følgende 4 skoler i
Granada: Carlos A. Bravo, Guadalupe, Carmela Noruega,
Mercedes Mandragon. Det betyder at de ofte kommer til
centret med deres venner for at deltage i aktiviteterne
eller aftensmaden. |